Bag projektet
Projektet Danmarks Midtpunkt er startet af Tanja Nielsen og Lars Nielsen, som igennem mange år har drevet Rørvig Kro.
Udover os selv, har vi involveret en lang række ildsjæle, hvor nogle er bosiddende i Odsherred og Rørvig og andre kommer udefra, men alle har det til fælles, at de ønsker at være med til at udvikle Rørvig, så det fortsat kan være et attraktivt sted at bo og besøge.
Vores vision og drømme er
”At Danmarks midtpunkt bliver en sammenhængende naturoplevelse og destination med et bredt udvalg af naturoplevelser, der er tilgængelige uanset alder eller fysisk kondition. Det skal være en autentisk helårsdestination med fokus på forbindelsen med naturen og udendørsaktiviteter, funderet på Rørvigs historie og indpasset i Odsherred Kommunes turismestrategi”.